www.blivskytte.dk går i luften enten torsdag eller fredag i denne uge. Hjemmesiden, der henvender sig til nye skytter, er blot en del af den store kampagne, der skal køre tre uger – uge 30-32- i sommerferien med besøg i 55 byer fordelt over hele landet. Tre PR-trailere er omdrejningspunkt for kampagnen, og der er hyret folk til at køre med trailerne samt slå dem op og ned i de forskellige byer. Håbet er, at de lokale skytteforeninger vil benytte trailerkampagnen til at få nye medlemmer, når karavanen kommer i deres nærområde. Det kan ske ganske let ved, at møder op og deler egne materialer ud samt snakker med de borgere, der har lyst til at prøve at skyde på faldmål med luftvåben. Følg kampagnen påwww.blivskytte.dk . Meld ind til kontoret om hvor din forening deltager.
Nu samles alle skytterelevante kurser fra sjællandsområdet på en ny hjemmeside, hvor kalenderen er det bærende element.
Det er DDS landsdele med hjemsted på Sjælland og omkringliggende øer, som står bag samarbejdet om at udbyde kurser fra landsdelene.
Hensigten med kalenderen er at undgå aflysninger, da det flere gange har vist sig, at det har været svært at få kursister nok til kurser, som kun har været udbudt i den enkelte landsdel.
Kalenderen administreres af DDS Nordsjælland, men kurserne arrangeres af alle landsdelene hen over året, med de kursusansvarlige som omdrejningspunkt.
 
Link : https://sites.google.com/site/skyttekurser/
DGI Midt- og Vestsjælland - Skydning | Helligkorsvej 3 | 4000 Roskilde | Tlf.: 79 40 48 00